P-8-08
Resume
En kommune havde mulighed for efter principperne om tilbagebetaling ved dobbeltforsørgelse at rejse refusionskrav over for en pensionist, der havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft. Kommunens krav mod forsikringss...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 32a
Sagsfremstilling
En pensionist havde ret til løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade. Afgørelsen havde tilbagevirkende kraft, og der var derfor et tilgodehavende beløb. Kommunen fik kopi af afgørelsen.
Arbejdsskadestyrelsen meddelte i forbindelse med afgørelsen, at kommunen skulle orientere forsikringsselskabet om et eventuelt tilbagebetalingskrav, og at kravet bortfaldt, hvis det ikke blev fremsat inden 4 uger.
Kommunen reagerede ikke på afgørelsen, og forsikringsselskabet udbetalte herefter hele beløbet til pensionisten.
Kommunen blev efterfølgende opmærksom på udbetalingen og foretog efterregulering af pensionen i forhold til den periode, erstatningen dækkede.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at der var tale om dobbeltforsørgelse og at udbetalingen af erstatning ville have medført en nedsættelse af pensionen, hvis ydelserne var kommet til udbetaling samtidig.
Pensionisten og dennes forbund klagede og anførte, at retten til refusion var bortfaldet, når kommunen ikke havde reageret som krævet i arbejdsskadesikringslovens § 29.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for efterregulering af pension, herunder betydningen af, at en særlig fastsat fremgangsmåde ikke var fulgt.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-8-08 på retsinformation.dk →