P-5-07
Resume
En bosnisk statsborger havde fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 i udlændingeloven og opfyldte de almindelige betingelser i pensionsloven for ret til dansk pension. Da hun dermed havde ret til dansk pension efter de danske regler, var der ikke...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 2, stk. 2, nr. 2
Sagsfremstilling
Sagen drejede sig om en kvinde, der den 25. marts 2002 fik midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ifølge folkeregistrets oplysninger indrejste hun i Danmark den 1. maj 2002. Kvinden søgte om førtidspension i august 2005. Hun fik tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, den 27. oktober 2005.
Kommunen traf den 20. december 2005 afgørelse om afslag på førtidspension i Danmark og henviste til bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien om social sikring, der er opretholdt med Bosnien-Herzegovina.
Det sociale nævn var enig i kommunens afgørelse om, at betingelserne for at bevilge førtidspension ikke var opfyldt.
Nævnet oplyste, at der skulle bortses fra kravet om dansk indfødsret, idet kvinden havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og idet hun som bosnisk statsborger var omfattet af konventionen af 22. juni 1977 om social sikring indgået mellem Danmark og Jugoslavien.
Ansøgningen blev behandlet efter konventionens bestemmelser, idet der var søgt om førtidspension sidst i august 2005.
Nævnet fandt ikke, at kvinden opfyldte betingelserne i konventionens artikel 26 om bopæl og beskæftigelse m.v. i Danmark, og hun havde derfor ikke ret til at modtage førtidspension.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for anvendelsen af konventionen mellem Danmark og Jugoslavien.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-5-07 på retsinformation.dk →