P-4-91

K havde som følge af en blodprop i venstre hjernehalvdel lettere foreståelsesproblemer, svære vanskeligheder ved sprogligt at udtrykke sig og var følesesmæssig ustabil, blev hurtigt træt og havde svært ved at prioritere og planlægge sit liv.

K kunne færdes på egen hånd og selv købe ind i det område, hvor hun boede. K kunne læse, se TV og opfattede almindelig tale. K skulle ikke have hjælp til personlige fornødenheder.

K skulle have hjælp til fx. at besvare breve samt til telefonopringninger. K fungerede reelt som alvorligt apraktisk, idet hun var ude af stand til på egen hånd at systematisere og kontrollere handlinger.

K havde indtil overgang til forskud på førtidspension modtaget tilskud i henhold til bistandsloven til betaling af støtteperson 3 timer ugentlig. Støttepersonen skulle hjælpe i de daglige situationer, der krævede verbal kommunikation.

Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte K højeste førtidspension.

K ansås derimod ikke for berettiget til bistandstillæg, idet K's invaliditet ikke skønnedes at medføre et så omfattende behov for personlig bistand, at lovens betingelser for tilkendelse af bistandstillæg var opfyldt.

Kommunen klagede på K's vegne. Det blev bl.a. anført, at K mente sig ude af stand til at klare den daglige tilværelse uden bistand. Bistandsbehovet kunne ikke dækkes af sagsbehandler og hjemmehjælper. En psykolog havde vurderet, at K ville have et permanent behov for hjælp til praktiske gøremål, der krævede kommunikation med andre.

Lovgrundlag: Lov om social pension § 16. Sikringsstyrelsens vejledning om social pension af 25. januar 1988 punkt 87.