P-30-05

Ansøger var født i et afrikansk land i 1935, men havde i en årrække boet og arbejdet i en EU-medlemsstat, hvor han også var blevet statsborger. Han indrejste i Danmark i 1983 og havde fortsat bopæl her i landet.

Han var fraskilt, og havde to mindreårige børn, der opholdt sig her i landet. Han søgte i 2003 Den Sociale Sikringsstyrelse om dispensation til, at han kunne medtage sin danske folkepension ved udrejse til sit fødeland.

Ansøgningen var bl.a. begrundet med, at han følte sig isoleret i Danmark, og at han savnede familien i fødelandet og måden at leve på. Hans børn kom forbi af og til, men der var ingen daglig kontakt.

Sikringsstyrelsen meddelte, at han ikke kunne medtage pensionen ved flytning til fødelandet.

Sikringsstyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå sådanne tungtvejende omstændigheder, som efter praksis kunne danne grundlag for at dispensere fra de almindelige regler. Sikringsstyrelsen lagde særlig vægt på, at han kun havde opholdt sig i Danmark i ca. 18 år af den erhvervsaktive alder, samt at hans nærmeste familie - de to mindreårige børn - boede i Danmark.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en statsborger i et andet EU-land havde ret til at medtage sin danske folkepension ved flytning til et ikke-EU-land efter samme regler, som gjaldt for en dansk statsborger.