P-27-05
Resume
Kommunen var ikke berettiget til at lade de genvundne afskrivninger indgå særskilt i beregningsgrundlaget for pensionistens folkepension. Beregningen skulle foretages på grundlag af den personlige indkomst, hvor de genvundne afskrivninger indgik og e...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 27 og § 39
Sagsfremstilling
Pensionisten afhændede sit landbrug den 1. december 2003 og oplyste dette til kommunen den 4. marts 2004.
Ifølge hans partsrepræsentant var kommunen allerede kort tid efter salget af ejendommen klar over dette og sagsbehandleren oplyste, at man trak relevante oplysninger fra skatteforvaltningen i kommunen.
Af skatteregnskabet fremgik, at der i forbindelse med salget fremkom genvundne afskrivninger på godt 430.000 kr. Efter kommunens opfattelse skulle dette beløb lægges til grund ved beregningen af folkepensionen fra salgsdatoen. Kommunen oplyste, at man først ville kunne få oplysningerne om de genvundne afskrivninger i skatteforvaltningen den 12. oktober 2004.
Pensionistens partsrepræsentant havde oplyst, at pensionisten havde anvendt virksomhedsordningen i 2003. Af skatteregnskabet fremgik det, at den personlige indkomst i 2003 udgjorde 74.934 kr. og at der desuden var en negativ kapitalindkomst. Den personlige indkomst udgjorde alle indtægter, herunder de genvundne afskrivninger, fratrukket udgifterne. Dette fremgik af skatteregnskabet. Kommunen valgte ifølge partsrepræsentanten alene at se på en enkeltstående indtægt i form af de genvundne afskrivninger, - og ikke på det samlede regnskab, hvor de udgifter, som pensionisten i 2003 havde i landbruget var fratrukket. Landbruget gav underskud i 2003, hvorfor de genvundne afskrivninger ikke kunne medtages ved pensionsberegningen.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til afklaring af betydningen af beregningsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb m.v., når der var tale om genvundne afskrivninger samtidigt med, at der var underskud i virksomheden.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-27-05 på retsinformation.dk →