Pensionsloven, Gammelførtidspensionloven
1995

P-20-95

J.nr.: 21530-94

Resume

Ankestyrelsen har behandlet en række sager til belysning af spørgs målet om, hvornår en pensionist kan betragtes som enlig med deraf følgende ret til udbetaling af det særlige pensionstillæg. Ankestyrelsen lagde til grund, at der er en formodning for...

Lovgrundlag

  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 1, nr. 3 og § 47, stk. 2
  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 49, stk. 2
  • Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 48, stk. 2
  • Sagsfremstilling 1:
  • Sag nr. 1 - j.nr. 21530-94
  • Sagen drejede sig om en mandlig førtidspensionist, der i februar 1994 flyttede fra X kommune til Y kommune. Han flyttede ind hos en 37-årig mand, som havde en nedlagt landbrugsejendom. Denne havde boet på adressen siden juli 1986. Ansøger lejede et værelse for 800 kr. om måneden. Der var fælles bad og køkken. Der forelå ingen lejekontrakt.
  • Overfor Y kommune oplyste han, at han siden 24. juni 1994 ikke havde opholdt sig på adressen, men at han stadig var tilmeldt adressen.
  • Det fremgik endvidere af sagen, at ansøgers boligforhold forud for pensionstilkendelsen i perioder havde været ustabile. Han havde boethos familie og bekendte, haft ophold på forsorgshjem samt en borger skole.
  • Nævnet pålagde kommunen at beregne ansøgers pensionstillæg efter reglerne for enlige.
  • Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ikke var godtgjort, at der forelå et forhold, der bevirkede, at ansøger ikke kunne anses som enlig.
  • Kommunen klagede og anførte, at en kommune ikke kan bevise, at der ertale om et samliv, hvis en pensionist påstår det modsatte. Kommunenhenviste dog til, at det af flyttemeddelelsen fra en tidligere kom mune fremgik, at ansøger efter fraflytningen var samlevende. Efter tilflytningen havde ansøger oplyst, at der ikke var tale om samlivsforhold.
  • Nævnet anførte i efterfølgende brev, at kommunen ikke kunne underbygge sin antagelse med andre forhold end den blotte folkeregister tilmelding, og at nævnet ikke havde fundet kravene til en rimelig sandsynliggørelse for opfyldt.
  • Samtidig præciserede nævnet, at det ved afgørelsen ingen rolle havde spillet, hvorvidt et eventuelt samlivsforhold kunne føre til ægteskab eller til registreret partnerskab. Afgørende for sagens udfald havde alene været en vurdering af, om et samlivsforhold kunne anses for sandsynliggjort.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde ret til at få særligt pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension. Begrundelsen var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at denne var enlig i lovens forstand. Dette er en betingelse for at få særligt pensionstillæg, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension. Efter bestemmelsen i § 49, stk. 2, anses personer, der ikke lever i samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som enlige. Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer af hver sit køn er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, er der som udgangspunkt en formodning for samliv. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger havde boet samme sted siden 1984, og at hans husleje var forholdsvis lav, samt at han tidligere havde stået for den udvendige vedligeholdelse af den ejendom, hvori han havde bolig på nuværende tidspunkt. Dertil kom, at han i 1990 havde anskaffet sig egen bolig, men ikke selv havde ønsket at benytte den. Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse.

Nøgleord

FormodningsregelFælles husførelseEnlig forsørgerSærskilt husholdningBelysning af praksisSærligt pensionstillægPension