P-2-02
Resume
Friværdi i fast ejendom, som en pensionist bebor, er som udgangspunkt ikke likvid formue, der skal indgå i den økonomiske vurdering af ansøgers ret til personligt tillæg. Det kan dog ikke udelukkes, at udgangpunktet i helt ekstraordinære situationer ...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 17
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 14
Sagsfremstilling
Ansøger søgte i maj 2000 om personligt tillæg til medicin og naturprodukter. Kommunen gav afslag herpå, og nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling for så vidt angik vurdering af, om de økonomiske forhold var særlig vanskelige.
Kommunen gav herefter igen afslag på personligt tillæg med henvisning til ansøgers likvide formue, som kommunen havde opgjort til 243.329 kr. Kommunen har beregnet ansøgers likvide formue som 80% af ejendomsværdien af hendes ejerbolig (399.000 kr.) fratrukket restgælden i huset (92.938 kr.) og tillagt kontant indestående i pengeinstitut (17.067 kr.).
Vedrørende ansøgers øvrige økonomiske forhold var det oplyst, at hun modtog folkepension, og de samlede indtægter var opgjort til 7.075 kr. pr. måned. Der var oplyst faste udgifter til termin, vand, forsikring, el, varme, vedligeholdelse af ejendommen, telefon og licens - i alt 3.097 kr. pr. måned. Hertil kom udgifter på yderligere 41 kr. til telefon (samtaler) og 2.497 kr. til medicin - i alt yderligere 2.538 kr. pr. måned.
Der forelå ikke oplysninger om ansøgers personlige tillægsprocent.
I afgørelse af 14. juni 2001 fandt nævnet, at ansøger var berettiget til halvdelen af den månedlige udgift til homøopatisk medicin. Nævnet fandt ikke, at friværdien eller en procentdel heraf i ansøgers faste ejendom skulle medregnes i den likvide formue. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en fast ejendom, der tjente som bolig for ansøger.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse, og anførte i klagen bl.a., at det fandtes inkonsekvent, når der i SM P-12-99 blev lagt vægt på friværdi på 250.000 kr. i et sommerhus, mens friværdi i almindelig helårsbolig ikke måtte indgå i det kommunale skøn. Det var ligeledes kommunens vurdering, at der med den nuværende praksis var en klar forskelsbehandling på den pensionist, der havde sin formue bundet i en helårsbolig og den pensionist, der anbragte tilsvarende formue i et sommerhus og boede i en lejebolig.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om friværdi i en pensionists ejerbolig skal medregnes som formue ved vurderingen af, om der kan ydes personligt tillæg.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-2-02 på retsinformation.dk →