P-15-05

En gift kvinde var tilkendt højeste førtidspension og plejetillæg. I en periode deltog hendes mand i plejen, men efter jobskifte og uforudsigelige arbejdstider påtog kommunen sig den fulde pleje. På grund af pensionistens forhold blev hjælpen ydet som naturalhjælp.

Kommunen traf afgørelse om at reducere plejetillægget med 80% med henvisning til, at kommunen ydede døgndækning men at pensionisten havde merudgifter ved at have hjælpere i huset.

Pensionisten klagede og anførte, at der var større udgifter ved at have plejere i huset.

Nævnet ophævede kommunens afgørelse. Afgørelsen var begrundet med, at betingelserne for frakendelse af plejetillægget ikke var opfyldt, og at kommunen ikke kunne modregne i tillægget, da dette ville svare til en hel eller delvis frakendelse af plejetillægget. Nævnet henviste kommunen til efter en konkret vurdering evt. at tage hensyn til det tilkendte plejetillæg ved udmåling af plejebehovet efter serviceloven, således at det samme behov ikke blev dækket af to ydelsesarter.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at det ville være omsorgssvigt at skære i antallet af timer, og at der ikke var mulighed for at pålægge pensionisten at bidrage med en del af plejetillægget til betaling af ydelsen, idet varig hjemmehjælp var en gratis naturalydelse. Endelig anførte kommunen, at en tilsvarende situation opstod, når en pensionist med plejetillæg flyttede til en plejebolig opført efter lov om almennyttigt boligbyggeri.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forholdet mellem plejetillæg i pensionslovens § 16, stk. 2 og personlig hjælpeordning i serviceloven.