P-13-86

En pensionist P blev i 1982 dømt til anbringelse i hospital for sindslidende. I kendelse af 7. maj 1984 ændredes foranstaltningen til psykiatrisk behandling på hospital for sindslidende eller under tilsyn heraf.

I juni 1984 fik P bevilget mellemste invalidepension med virkning fra 1. november 1983. Som følge af at hun havde været indlagt på psykiatrisk hospital siden september 1981, var pensionen ikke blevet udbetalt.

I september 1984 anmodede en socialrådgiver ved det psykiatriske hospital socialforvaltningen om at træffe afgørelse om, hvorvidt der fra 1. oktober 1984, hvor lov om social pension trådte i kraft, var grundlag for fortsat at inddrage P's pension efter lovens § 46, stk. 2, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension § 32. Socialrådgiveren oplyste samtidig, at P siden august 1984 havde haft ophold på en afdeling for genoptræning med henblik på udskrivning, og at hun jævnligt var på weekendophold i egen bolig. Behandlingen i afdelingen måtte påregnes at skulle vare i ca. 1 år, før der kunne tages stilling til udskrivning.

Socialforvaltningen fandt, at den idømte foranstaltning var en frihedsberøvende foranstaltning i henhold til en dom, hvorfor sagen efter forvaltningens opfattelse skulle bedømmes efter lov om social pension § 46, stk. 5. Dette indebar, at pensionen fortsat skulle være inddraget, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension, § 32.

Socialrådgiveren ved det psykiatriske hospital anførte, at en dom til behandling ikke kunne sidestilles med en frihedsberøvende foranstaltning. Sagen burde derfor afgøres efter § 46, stk. 2, i lov om social pension og ikke henføres under lovens § 46, stk. 5. Lovgrundlag: Lov om social pension. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 455 af 5. september 1984 om social pension, § 32. Rigsadvokatens cirkulære nr. 234 af 10. december 1976 om foranstaltninger over for visse psykisk afvigende kriminelle, pkt. B.