P-12-06

En mangeårig kommunal tjenestemand overgik til folkepension i sommeren 2004, men fortsatte med at arbejde i yderligere et halvt år.

I forbindelse med sin fratræden fik han udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn.

Kommunen lod godtgørelsen indgå i beregning af folkepensionens grundbeløb i de følgende 3 måneder.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at bestemmelsen i pensionslovens § 27, stk. 1, måtte fortolkes udvidende. Efter bestemmelsen skulle indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb opgøres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Nævnet lagde til grund, at indtægt ved personligt arbejde måtte være indtægter, som skatteteknisk blev betragtet som arbejdsindtægt. Nævnet fandt derfor, at fratrædelsesgodtgørelsen under hensyn til reglerne i skattelovgivningen måtte betragtes som indtægt ved personligt arbejde.

I klagen til Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at der ikke var tale om indtægt ved personligt arbejde, men om en bonus, der blev udbetalt i forbindelse med ophøret af pensionistens mangeårige ansættelsesforhold.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen blev det oplyst, at fratrædelsesgodtgørelsen blev ydet i henhold til § 6 i Rammeaftale om seniorpolitik, indgået af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Efter denne bestemmelse kunne der bl.a. i forbindelse med en medarbejders fratræden ydes en godtgørelse på indtil 6 måneders løn. Bestemmelsen var møntet på fratræden efter længerevarende ansættelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om fratrædelsesgodtgørelsen skulle indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, jf. § 27, stk. 1, i lov om social pension.