O-71-94

Ankestyrelsen fandt, at der kunne udbetales hjælp til børnenes forsørgelse efter bistandslovens § 37. Ankestyrelsen lagde til grund, at det ikke af forarbejderne til bistandsloven, herunder lovens § 1 og afsnit III kunne udledes, at der er nogen nedre aldersgrænse for udbetaling af kontanthjælp. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at det forhold, at forældremyndigheden er tillagt en anden end en af forældrene ikke medfører forsørgelsespligt i forhold til barnet. Med hensyn til udmålingen af kontanthjælpen, fandt Ankestyrelsen, at hjælpen burde udmåles efter reglerne for unge udeboende, da Ankestyrelsen anså børnene som udeboende i relation til forsørgelsen, selv om de havde ophold hos indehaveren af forældremyndigheden. Der henvistes i øvrigt til principperne i SM 0-22-93. Ankestyrelsen fandt således ikke, at bistandsloven § 33, stk. 2, nr. 8 kunne anvendes som hjemmel for udbetaling af hjælp til børnene, da det af forarbejderne fremgår, at denne bestemmelse ikke er beregnet til løbende forsørgelsesudgifter. Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse og anmodede kommunen om at udbetale hjælpen i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at børnetilskudslovens bestemmelser ikke kunne fortolkes udvidende, så de kunne finde anvendelse i den foreliggende situation. Ankestyrelsen var også enig med nævnet i, at bistandslovens § 46 c efter sin ordlyd ikke fandt anvendelse på denne situation.