O-48-99

Ankestyrelsen fandt, at provision burde indgå ved beregning af ansøgers tabte arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 3. , og sagen blev derfor hjemvist til kommunen, der skulle foretage en ny beregning af tabt arbejdsfortjeneste, herunder skønne over med hvilket beløb provision skulle indgå. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgers seneste ansættelse forud for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste var som salgskonsulent, hvor hun dels modtog en fast månedsløn, dels en provision, der var afhængig af hendes salgsresultat. Dette fulgte af hendes ansættelsesaftale. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ydelsen ifølge bistandslovens § 48, stk. 3, 2. pkt., fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Det betyder ifølge Socialministeriets vejledende udtalelse i skrivelse af 29. november 1996, den enkelte ansøgers hidtidige arbejdsindtægt, det vil sige den arbejdsindtægt, som ansøger havde, før hun ophørte med arbejde for at passe barnet i hjemmet. Ankestyrelsen lagde tillige vægt på pkt. 30 i Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987, hvorefter tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling. Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at det ikke ændrede på resultatet at ansøger i perioden forud for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste dels var på barselsorlov, dels på forældreorlov i forbindelse med hendes andet barns fødsel, hvor hun i starten af denne periode modtog løn fra sin arbejdsgiver, dog uden provision, og siden barselsdagpenge. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var oplysninger der sandsynliggjorde at hun ikke ville have genoptaget sit arbejde som salgskonsulent på normale vilkår, hvishendes datter ikke havde været handicappet, jf. princippet i SM O-91 96 og SM O-50-97. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.