O-41-99
Resume
Et rejselegat til en filminstruktør, der modtog kontanthjælp, måtte anses for at være en formue, som var af en sådan betydning for hans erhvervsmuligheder, at der skulle ses bort fra beløbet ved beregning af kontanthjælp....
Lovgrundlag
- Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 39, stk. 1
Sagsfremstilling
Ansøger var udlænding og uddannet filminstruktør i sit hjemland. Han havde modtaget kontanthjælp siden sin ankomst til Danmark. Han var medlem af en faglig organisation, og modtog herigennem i september 1997 et rejselegat på 10.000 kr. til deltagelse i 2 filmfestivaler i udlandet. Beløbet blev beskattet som B-indkomst.
Han oplyste ikke kommunen om legatet, og rejste derefter for pengene, også uden at informere kommunen herom.
Kommunen fandt, at den udbetalte kontanthjælp var tilbagebetalingspligtig, idet ansøger havde undladt at give oplysninger om ændringer i sine økonomiske forhold, som kunne have betydning for den hjælp han modtog.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse om tilbagebetaling af uberettiget modtaget kontanthjælp. Nævnet begrundede afgørelsen med, at betingelserne ikke var opfyldt, idet ansøger ikke modtog kontanthjælp med bedre vidende.
Nævnet fandt, at beløbet skulle fratrækkes fuldt ud i ansøgers kontanthjælp, da beløbet ikke var omfattet af undtagelserne i § 38, stk. 2-4.
Nævnet bemærkede, at legatet var bestemt til at dække udgiften i forbindelse med filmfestivaler, og beløbet således ikke kunne anvendes til dækning af leveomkostninger. Nævnet havde imidlertid ikke fundet, at der i bistandsloven var hjemmel til at undlade at fradrage beløbet i kontanthjælpen.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a, at kommunen havde givet ansøger de relevante oplysninger om betingelserne for at modtage kontanthjælp, at alle samtaler var foregået med tolk, og at erklæringerne om oplysningspligt var blevet oversat af tolk, forinden ansøger skrev under.
Det var kommunens opfattelse, at såfremt nævnets afgørelse var udtryk for almindelig retsforskrift ville det fremover være yderst vanskeligt at håndhæve aktivlovens § 5 om ophold i udlandet og § 91 om tilbagebetaling.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om et rejselegat, der er betinget af at det benyttes til et bestemt formål, kan anses for at være en formue, der skal fradrages i ansøgers kontanthjælp.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse O-41-99 på retsinformation.dk →