N-5-04
Officiel principafgørelse
Ved en landmands ansættelse i fleksjob i egen selvstændige virksomhed skulle løntilskuddet beregnes ud fra den mindste overenskomstmæssige løn for en nyansat uddannet landmand uden andre faglige kvalifikationer inden for ansættelsesområdet. Nyansatte...
Sagsoplysninger
Ansøgeren havde arbejdet som selvstændig landmand siden 1983, hvor han købte nuværende landbrug. Produktionsomfanget var på anskaffelsestidspunktet 17 hektar ager, 40 årssøer med tilsvarende produktion af slagterisvin. I 1994/95 blev produktionen udvidet til 160 årssøer og produktion af 30 kilos grise. Der blev løbende tilkøbt jord til ejendommen, der på ansøgningstidspunktet udgjorde ca. 55 ha. På baggrund af antallet af producerede grise, vurderede Landboorganisationen, at der medgik ca. 3.100 arbejdstimer om året.
Kommunen bevilgede ham fleksjob i egen virksomhed med virkning fra 1. august 2003.
Kommunen traf afgørelse om, at der skulle beregnes tilskud ud fra timelønssatsen for en ikke-uddannet landbrugsmedhjælper med mindst ét års erfaring.
Det sociale nævn traf afgørelse om, at der skulle beregnes tilskud ud fra den mindste overenskomstmæssige timeløn for nyansatte landbrugsmedhjælpere uden faglige kvalifikationer inden for området.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke i lov, forarbejder eller bekendtgørelse var holdepunkter for, at der ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget skulle tages udgangspunkt i den selvstændige erhvervsdrivendes jobfunktion.
Landboforeningen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ansøger opfyldte de uddannelsesmæssige krav for at blive bedømt som faguddannet landmand, hvorfor tilskuddet skulle beregnes på basis af mindstetimelønnen for en nyuddannet landmand, - og ikke for en uuddannet medhjælper.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, på basis af hvilken løn, der skulle beregnes løntilskud til selvstændig landmand i fleksjob i egen virksomhed.
Lovhenvisninger
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lov nr. 419 af 10. juni 2003 - § 75
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.