N-2-05
Officiel principafgørelse
Ved beregning af løntilskud skulle der alene medregnes den indkomst, som en lønmodtager ifølge overenskomst modtog fra begyndelsen af arbejdet. Ankestyrelsen fandt ikke, at den omstændighed, at arbejdsgiver havde forfremmet lønmodtager til specialist...
Sagsoplysninger
Kommunen bevilgede et fleksjob med løntilskud fra den 1. marts 2001. Løntilskuddet blev beregnet på baggrund af den overenskomstmæssige begyndelsesløn for akademiske medarbejdere.
Arbejdsgiver anmodede om efterregulering af løntilskuddet i forbindelse med, at lønmodtager med virkning fra 1. juli 2001 blev udnævnt til specialist/leder.
Kommunen afviste at efterregulere løntilskuddet.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter arbejdsgiveren ikke var berettiget til at få tilskuddet beregnet på et andet grundlag end anvendt af kommunen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at de var enige med kommunen i, at det var begyndelseslønnen, der skulle danne grundlag for beregningen, selv om lønmodtager havde ændret jobfunktion i firmaet.
Nævnet fandt, at der i det aktuelle tilfælde ikke var tale om en sådan ændring, at tilskuddet skulle omberegnes, idet det ikke ansås for godtgjort, at det anvendte grundlag for beregningen af løntilskuddet afveg fra det, som sædvanligvis gjaldt for tilsvarende arbejde.
Lønmodtager klagede over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der skulle ske ændring i refusionsgrundlaget i forbindelse med forfremmelse i fleksjob.
Lovhenvisninger
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lov nr. 419 af 10. juni 2003 - § 71, stk. 3
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.