N-17-06

Den selvstændige var uddannet landmand og havde altid været beskæftiget inden for landbruget. Han kom til skade i januar 2002, blev sygemeldt i 2003 og arbejdsprøvet med fabriksarbejde i perioden 5. maj 2005 til 2. marts 2005, hvorefter det blev vurderet, at den bedste løsning for ham var at forblive i landbruget og omlægge driften, således at han kunne klare sig med tilskud til selvstændig virksomhed. Driften var omlagt således, at den nu bestod af landbrug med planteavl og lidt ammekvæg.

Kommunen bevilgede ham tilskud til selvstændig virksomhed med 50 %, idet den vurderede, at han kunne yde en ugentlig arbejdsindsats på 18 1/2 time som selvstændig landmand i det ændrede landbrug.

Det sociale nævn fandt ikke tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte kommunens vurdering af landmandens arbejdsevnenedsættelse og tiltrådte afgørelsen om tilskud til selvstændig virksomhed med 50 %.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at hans arbejdsevne skønnedes nedsat med omkring halvdelen men ikke med 2/3, og at han skønnedes at udføre mere end 1/3 af normalt arbejde fordelt over ugens dage.

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at landmandens arbejdsevne var nedsat med mindst 2/3, at timeforbruget til pasning af 20 slagtekalve var 0,50 timer pr. dag med normal arbejdsevne, at han havde nedsat produktionen, så den svarede til den arbejdsindsats han kunne yde, nemlig 1/3 af normal arbejdsevne, og at det var af betydning, om vurderingen af arbejdsevne til selvstændige i landbruget skulle vurderes efter en 5- eller en 7-dages uge.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af Ankestyrelsens praksis for, om vurderingen af arbejdsevnenedsættelse i forbindelse med tilskud til selvstændige skulle ske på grundlag af en 5 dages arbejdsuge.