F-2-00
Resume
A, der var formand for pensionstildelingsgruppen i kommunen og B, der var leder af ældre- og pensionsområdet i kommunen, ansås ikke for inhabil ved behandling af en pensionsansøgning. Ansøger havde tidligere været ansat i kommunen som socialformidler...
Lovgrundlag
- Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 3
Sagsfremstilling
En ansøger var uddannet socialformidler og havde været ansat i social- og sundhedsforvaltningen i en kommune siden 1982.
Han blev i august måned 1997 opsagt fra sit arbejde på grund af sygdom.
Kommunen traf afgørelse om, at ansøger var berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension.
Det fremgik af revurderingsskrivelsen fra kommunen, at to af pensionstildelingsgruppens medlemmer, som havde været ledere for ansøgeren i den afdeling, hvor han var ansat, valgte ikke at være med til at træffe beslutning om tilkendelse af pension. Det fremgik endvidere af skrivelsen, at formanden for pensionstildelingsgruppen og lederen for pensionsområdet ikke havde været overordnede for ansøger, og de havde ikke på noget tidspunkt været ansat i samme afdeling i socialforvaltningen som ansøger.
Nævnet fandt, at der ikke ved afgørelsen af ansøgers pensionssag i kommunen havde foreligget inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, idet afgørelsen var truffet af 2 medlemmer af penionstildelingsgruppen, som ikke havde været overordnede for ansøger og ikke havde været ansat i samme afdeling som ansøger, mens gruppens 2 øvrige medlemmer ikke havde deltaget i afgørelsen af ansøgers pensionssag.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på uddybning og præcisering af praksis for så vidt angår inhabilitet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse F-2-00 på retsinformation.dk →