D-9-07

Kommunen gav afslag på refusion, fordi arbejdsgiveren ikke havde anmeldt lønmodtagerens sygefravær til kommunen senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Kommunen fandt ikke grundlag for at dispensere fra overskridelsen af fristen.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og dispenserede fra fristen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen via sin tidligere sagsbehandling i refusionssager vedrørende den konkrete medarbejder og andre medarbejdere i et søsterfirma havde givet arbejdsgiveren indtryk af, at han kunne regne med dispensation uden særlig gyldig grund.

Nævnet fandt, at der havde været tale om uansøgt dispensation efterfulgt af ubegrundet givet dispensation uden bemærkninger om, at gentagelsestilfælde ville blive behandlet anderledes. Nævnet fandt, at dette var at sammenligne med begrebet "forkert vejledning", som kunne give grundlag for dispensation.

Afgørelsen blev anket af kommunen, som oplyste, at der var tale om ét fortilfælde vedrørende den pågældende medarbejder og ét tilfælde vedrørende en medarbejder i arbejdsgiverens søsterfirma. Udbetalingerne var sket ved en fejl og var ikke udtryk for kommunens praksis med hensyn til dispensation.

Kommunen henviste endvidere til den konkrete vejledning om reglerne, der tydeligt fremgik af dagpengeskemaet. Kommunen henviste desuden til den almindelige lighedsgrundsætning og fandt ikke, at en borger kunne støtte ret på en forkert forvaltningsafgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at belyse praksis for dispensation fra anmeldelsesfristen, jf. dagpengelovens § 59, stk. 6.