Barselsloven, Sygedagpengeloven
1994

D-5-94

J.nr.: 71057-93

Resume

Arbejdsgiveren havde ret til refusion i nedsatte dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens delvise genoptagelse af arbejdet, selv om arbejdet var fordelt på 2 hele og 1 halv dag om ugen, idet lægen havde skønnet, at lønmodtageren kunne genoptage arbe...

Lovgrundlag

  • Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 5, stk. 2 og § 26, stk. 1
  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7 og § 54
  • Note:
  • *) Note: Sammenholdt med SM D-7-92 om afslag på refusion af dagpenge, idet lønmodtageren havde genoptaget arbejdet i fuldt omfang i en periode med delvis fravær.

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke kunne udbetales refusion i nedsatte dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens delvise fravær i perioden 26. april 1993 til 16. maj 1993, idet lønmodtageren havde været på fuldtidsarbejde den 27. og 29. april 1993 og dermed måtte anses for at have genoptaget arbejdet på fuldtid.

Lønmodtageren var sygemeldt fra 28. januar 1993, og arbejdsgiveren modtog refusion til den 25. april 1993.

Ved lægeerklæring af 20. april 1993 attesterede lægen, at lønmodtageren fra den 26. april 1993 ville være i stand til delvis at genoptage arbejdet med 20 timer ugentlig.

I perioden fra 26. april til 16. maj 1993 arbejdede lønmodtageren 23 timer pr. uge, fordelt således: mandag 4,5 timer, tirsdag og torsdag henholdsvis 9 og 9,5 timer, helt fri onsdag og fredag.

Kommunen fandt, at arbejdet på tirsdage og torsdage på henholdsvis 9 og 9,5 timer måtte anses for genoptagelse af arbejdet, således at arbejdsgiveren havde dagpengeforpligtelse i de følgende 2 uger, uanset at arbejdstiden ugentlig var nedsat fra 37 timer til 23 timer.

Afgørelse

Arbejdsgiveren havde ret til refusion i nedsatte dagpenge iforbindelse med lønmodtagerens delvise fravær i perioden 26. april 16. maj 1993, jf. dagpengelovens § 5, stk. 2 og § 26, stk. 1 samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991, § 11, stk. 1, nr. 1. Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtagerens læge ved erklæring af 20. april 1993 tilkendegav, at arbejdet kun kunne bestrides i ca. 20 timer ugentlig, og at arbejdet kun blev genoptaget i ca. 20 timer ugentlig. Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Nøgleord

Nedsatte dagpengeDelvis genoptagelse af arbejdetRefusion