D-23-05
Resume
Kommunen kunne ikke standse dagpengeudbetalingen til en lønmodtager, der havde været sygemeldt i 8 måneder, idet oplysningsgrundlaget ikke var ændret efter kommunens beslutning om visitation til arbejdsprøvning, og idet kommunen ikke havde udarbejdet...
Lovgrundlag
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 5, stk. 1
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7
Sagsfremstilling
Lønmodtager blev sygemeldt den 3. maj 2004 på grund af dårlig ryg.
Kommunen havde påbegyndt en ressourceprofil med noteringer den 12. juli og 19. august 2004.
Ifølge opfølgningsplan udarbejdet af kommunen den 2. november 2004 skulle virksomhedskonsulenten sammen med lønmodtager finde et arbejdsprøvningssted, således at hans skånebehov på grund af rygproblemer kunne dækkes, og at han igen kunne passe fuldtidsarbejde. Tidshorisonten for afprøvning var 3 måneder, hvorefter der skulle laves en ny vurdering.
Da det ikke var lykkedes at etablere arbejdsprøvning i et vognmandsfirma standsede kommunen dagpengeudbetalingen efter den 31. december 2004 med den begrundelse, at lønmodtager bredt vurderet ikke skønnedes fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at lønmodtager havde været sygemeldt i 8 måneder og at kommunen vurderede, at han ville kunne påtage sig arbejde uden tunge løft - også inden for chaufførbranchen.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtager ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf fremgik, at lønmodtagers radikale symptomer var forsvundet ved undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik i oktober 2004, og at han på daværende tidspunkt var tilbage i sin habituelle tilstand, som dog var med smerter grundet lændehold.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at lønmodtager regelmæssigt havde gået til kiropraktor med effekt, at Arbejdsmedicinsk Klinik i oktober 2004 anbefalede målrettet smidigheds- og styrketræning, og at han med træning og hensigtmæssigt job ville kunne arbejde på fuld tid igen. Nævnet fandt, at lønmodtager ville kunne klare et ikke-rygbelastende arbejde, når der blev taget skånehensyn, hvad angik længerevarende fastlåste stillinger (visse former for chaufførkørsel), akavede og tunge løft.
Lønmodtager klagede over nævnets afgørelse.
I klagen var det anført, at det ikke kunne være rigtigt, at kommunen først aftalte at arbejdsprøve en borger, som lønmodtager, der havde slidt og slæbt sig en skade til - og så smækkede kassen i, fordi kommunen ikke mente, at lønmodtager kunne finde et passende tilbud om arbejdsprøvning. Det stemte ikke overens, at kommunen erkendte, at lønmodtager havde en meget dårlig ryg og burde arbejdsprøves - og så alligevel raskmeldte lønmodtager, fordi kommunen ikke kunne finde en arbejdsprøvning til ham.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var grundlag for at standse dagpengeudbetalingen, når kommunen havde skønnet, at der på baggrund af de helbredsmæssige forhold var behov for at iværksætte en arbejdsprøvning med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-23-05 på retsinformation.dk →