C-48-03

Sagen drejede sig om en ansøger, som i flere år havde fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med møder på sygehuset vedrørende sin handicappede datter.

Kommunen gav ansøger afslag på at få beregnet 1 % tillæg til ferieformål efter § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service (nugældende § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2003). Kommunen begrundede afgørelsen med at der alene kunne beregnes 1 % tillæg ved årsskiftet til udbetaling 1. maj, såfremt der var udbetalt hjælp til tabt arbejdsfortjeneste den 31. december. Dette gjaldt alene for ansøgers ægtefælle.

Ansøger klagede over kommunens afslag.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med en ændret begrundelse. Nævnet oplyste, at det var nævnets opfattelse, at der var betydelig forskel på feriepenge og tillæg til feriepenge efter ferielovgivningens regler og servicelovens regelsæt, som gav mulighed for udbetaling af feriepengelignende ydelser til ferieformål. Ydelserne efter de 2 regelsæt ville i praksis ikke kunne sammenlignes.

Nævnet anførte videre, at baggrunden for servicelovens regler ikke havde været at indføre ferielovens bestemmelser i sociallovgivningen, men at sikre personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, ydelser til at holde ferie for i lighed med personer, der har lønindtægt.

Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at servicelovens bestemmelser indebar, at der skulle beregnes ekstra tillæg til ferieformål i tilfælde, hvor der kun havde været tale om ydelse af kompensation for tabt lønindtægt i et meget begrænset antal dage i forbindelse med møder og besøg, og hvor beregning af ferietillæg ville udgøre et meget beskedent beløb, som ikke ville have afgørende betydning for feriemulighederne.

Nævnet fandt, at bekendtgørelsens ordlyd om, at der til personer, der ved årsskiftet modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes 1 % tillæg, var møntet på personer, som er bevilget en kontinuerlig løbende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse. Nævnet fastholdt ved genvurderingen den tidligere trufne afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om retten til tillæg til ferieformål på 1 % af bruttoydelsen til personer, der modtager hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, alene er beregnet på personer, som er bevilget en kontinuerligt løbende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og ikke til personer, som er bevilget for enkeltdage, jf. dagældende § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service.