C-41-01

Ankestyrelsen fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig, hvorfor afgørelsen blev ophævet. Begrundelsen for afgørelsen var, at afgørelser om samvær og kontakt med andre end forældrene træffes overfor forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år. Det er tilsvarende alene forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år, der kan anke afgørelsen, jf. servicelovens § 122, stk. 1. Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom farmoderen ikke havde forældremyndigheden over det anbragte barn, var der truffet afgørelse overfor hende, ligesom farmoderen havde fået klagevejledning. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at nævnet som hjemmel for afgørelsen henviste til servicelovens § 57. Kommunens adgang efter servicelovens § 55, stk. 1 til at træffe afgørelser om barnets eller den unges forhold under anbringelsen omfatter også spørgsmål om samvær eller kontakt med andre end forældrene. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse, således at kommunen skulle træffe afgørelse efter § 55, stk. 1 overfor forældremyndighedens indehaver. Ankestyrelsen bemærkede hertil, at kommunen skulle foretage en konkret og individuel vurdering af det anbragte barn og dettes behov for samvær med farmoderen og det andet barnebarn. Ankestyrelsen henviste til, at det af vejledning nr. 208 af 19. december 2000 om særlig støtte til børn og unge, pkt. 125 fremgår, at kommunen under hensyn til formålet med anbringelsen skal sørge for, at barnets eller den unges forbindelse med andre nærtstående end forældrene holdes vedlige i det omfang , det findes at være til gavn for barnet eller den unge.