C-39-00

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var krav på refusion af udgifter til valgfrie serviceydelser på ialt kr. 1.028,00 (drikkevarer, vask, leje af linned og undertøj, ergoterapi, toiletartikler og rengøring) i forbindelse med plejehjemsbeboerens fravær fra plejehjemmet under indlæggelse i 29 dage, jf. § 6, stk. 1, 2. punktum og § 11, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 82 af 5. februar 1998 om plejehjem og beskyttede boliger, sammenholdt med § 1, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at kritisere, at kommunen havde krævet betaling for valgfrie ydelser bortset fra kost, som plejehjemsbeboeren selv havde valgt at modtage som et led i sit plejehjemsophold, uanset at beboeren i perioden 10. marts 1999 til den 9. april 1999 var indlagt på sygehus, og dermed ikke opholdt sig på plejehjemmet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde givet mulighed for at valgfrie ydelser kunne vælges til og fra fra måned til måned, ligesom kommunen havde anlagt en praksis, hvorefter der ved fravær fra plejehjemmet refunderedes for kost. Det forhold, at kommunen ydede refusion for "kost" kunne ikke i sig selv begrunde at der tilsvarende var pligt til refusion for øvrige valgfrie serviceydelser dag for dag. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den af kommunen valgte ordning, hvorefter de valgfrie serviceydelser kunne vælges fra måned til måned, og at der ved fravær refunderedes for kost, måtte anses for rimelig. Af Socialministeriets vejledning nr. 59 af 6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl. punkt 183 fremgår, at "intentionerne bag ordningen betyder også at kommunerne bør give beboerne mulighed for at vælge de enkelte tilbud til og fra indenfor rimelige tidsfrister". Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke er fastsat nærmere regler om til- og fravalg af valgfrie serviceydelser, herunder ved fravær. Den service i forhold til betaling for valgfri ydelser på plejehjem, som kommunen havde tilrettelagt sås ikke at være ulovlig eller åbenbart urimelig i forhold til servicelovens rammer. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.