C-33-05

Sagen vedrørte en kvinde, som gennem flere år havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste med 18 timer ugentlig i forbindelse med pasning af sit handicappede barn i hjemmet.

Hun blev opsagt fra sit deltidsjob med sidste arbejdsdag lørdag den 15. maj. Sidste lønudbetaling - for perioden 1. til 15. maj - var ifølge det oplyste den 1. juni.

Bopælskommunen traf afgørelse om, at hun var berettiget til særlig supplerende ydelse efter servicelovens § 29 a fra den 1. juni til den 31. august.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at den supplerende ydelse maksimalt kunne ydes for en periode på tre måneder. Nævnet lagde videre vægt på, at den maksimalt fastsatte periode på op til tre måneder var ansat til iværksættelse efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtraf.

I klagen var det anført, at der hverken i lovteksten, lovforslaget eller bemærkningerne hertil blev nævnt noget om den maksimalt fastsatte periode, som nævnet lagde vægt på, men derimod blev nævnt en periode på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtraf, hvilket ikke sagde noget om starttidspunktet, men ophørstidspunktet for udbetalingerne og at varigheden skulle være mindre end 4 måneder.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare starttidspunkt og periode for udbetaling af den særligt supplerende ydelse, jfr. servicelovens § 29 a.