C-16-05

Sagen drejede sig om en privat dagpasser, som passede børn i kortere tidsrum. Der var typisk tale om børn af forældre, som havde skiftende arbejdstider og som havde behov for børnepasning udenfor normale daginstitutionstider.

Dagpasseren passede mere end 5 børn ialt om ugen, men hun passede aldrig mere end 5 børn på samme tid.

Socialministeriet udtalte den 7. oktober 2003 vejledende, at § 63 ikke giver mulighed for at give tilladelse til, at en privat dagplejer kan modtage mere end 5 forskellige børn, selvom der aldrig er flere end 5 børn til stede på én gang.

Kommunen udstedte tilladelse til privat dagpasning til kvinden med den begrænsning, at der ikke kunne modtages mere end 5 børn i alt.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Det sociale nævn fandt, at der hverken efter ordlyden eller forarbejderne til § 63, stk. 2, Socialministeriets vejledning eller Ankestyrelsens praksis var holdepunkter for, at der løbende kunne modtages mere end 5 børn i en privat dagpasning, medmindre der var mere end 1 person i hjemmet, der var godkendt af kommunen til at varetage pasning efter § 63, og bortset fra den situation, hvor et af de faste børn i den private dagpasning var fraværende i en forudsigelig længere periode.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af bestemmelsen i servicelovens § 63, stk. 2, hvorefter der kan gives tilladelse til pasning af op til 5 børn i privat dagpasning.