A-54-02

Ankestyrelsen fandt, at ansøgers hustrus bistandstillæg ikke skulle medregnes ved vurderingen af om ansøger selv var i stand til at afholde udgifterne til en rekreationsrejse og til tandbehandling. Begrundelsen for afgørelsen var, at bistandstillægget var beregnet til at dække ansøgers hustrus personlige behov som følge af hendes invaliditet, og at ansøgers tandbehandling og rejse ikke kunne henregnes til ansøgers hustrus personlige behov. Ankestyrelsen bemærkede, at bistandstillægget ikke generelt kan holdes uden for vurderingen af om en person, der ansøger om hjælp til enkeltudgifter har mulighed for selv at afholde udgiften. Der henvistes i den forbindelse til SM P-2-96. Om bistandstillægget skal medregnes beror på en konkret vurdering af om den udgift, der søges om hjælp til, har sammenhæng med de forhold, der har begrundet tilkendelsen af tillægget. Der henviste her til SM A-14-01 og SM A-15-01. Afgørelsen skulle herefter ses som en præcisering af Ankestyrelsens praksis, som den er udtrykt i de tidligere afgørelser. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.