A-36-05
Resume
En 25-årig kvinde, der havde afsluttet folkeskolen i 1996 og siden haft tilknytning til arbejdsmarkedet, kunne ikke i 2004 anses for at være en ung revalidend, der netop havde forladt skolesystemet. Hun havde derfor ret til revalideringsydelse....
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 51, stk. 4
Sagsfremstilling
Efter afsluttet folkeskole i 1996 var ansøger i huset i ét år og var derefter aupair i USA i 1/2 år. Efter at være kommet hjem blev hun ansat i 1/2 år på fuld tid og derefter på deltid i 2 år i en minibar. Fra sommeren 2000 blev hun ansat i et supermarked i en periode på 2 år.
Sideløbende havde hun i 1998/99 taget pædagogforberedende kursus på VUC, og fra 1999 - 2002 havde hun taget HF-enkeltfag på VUC.
I september 2002 begyndte hun på Socialpædagogisk Seminarium, men måtte allerede i december ophøre på grund af sygemelding, hvorefter hun blev hospitalsindlagt på grund af psykiske problemer.
Hun startede i juli 2003 i virksomhedspraktik på en byggelegeplads, samtidig med at hun modtog psykologbehandling til og med 30. juni 2004.
Den 23. august 2004 startede ansøger på ny på seminariet, og fra den 1. september 2004 modtog hun SU. Kommunen afholdt undervisnings- samt transportudgifter.
Kommunen traf afgørelse om, at ansøgeren var omfattet af aktivlovens § 51, stk. 4, og derfor måtte klare sin egenforsørgelse på SU-stipendier og lån, medens kommunen ville yde økonomisk hjælp til uddannelsesudgifter og transport efter gældende regler.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse til, at hun havde ret til revalideringsydelse efter aktivlovens § 52, idet hun under hensyn til alder og hidtidigt uddannelses- og erhvervsforløb ikke kunne anses for at være omfattet af samme lovs § 51, stk. 4.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse
Ankestyrelsen behandlede sagen i principielt møde for at belyse kriteriet i aktivlovens § 51, stk. 4, for, hvornår man var ung revalidend, der netop havde forladt skolesystemet".
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-36-05 på retsinformation.dk →