A-35-06

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne give afslag på hjælp til husleje og varme med begrundelse i den indsattes manglende rådighed. Ifølge bekendtgørelsen om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, har en indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen, ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Da bekendtgørelsen havde hjemmel i lov om aktiv socialpolitik fandt Ankestyrelsen, at denne lovs overordnede princip om pligt til selvforsørgelse i vidst muligt omfang også var gældende for personer, der modtog hjælp efter bekendtgørelsen. Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at der i bekendtgørelsen var hjemmel til, at det specifikke krav i aktivloven om rådighedsforpligtelse kunne gøres gældende over for personer, der var varetægtsfængslet eller indsat til afsoning. I den forbindelse fandt Ankestyrelsen ikke, at et fængselsbeskæftigelsestilbud kunne sidestilles med beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Afslag på hjælp til dækning af en rimelig boligudgift kunne derfor ikke gives med henvisning til manglende rådighed. Ved tilkendelse af hjælp og beregningen af denne burde der derimod tages hensyn til størrelsen af den indtægt, som pågældende kunne have haft ved beskæftigelsen i fængslet. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse om hjemvisning af sagen til kommunen til ny afgørelse og beregning af hjælpen.