A-32-04

Kommunen havde ikke pligt til at betale halvdelen af behandlingens pris efter aktivlovens bestemmelser om revalidering. Afgørelsen af, om der i forbindelse med et forløb på Center for Hjerneskade er tale om behandling, revalidering eller begge dele, beror på en konkret skønsmæssig vurdering af indholdet af det planlagte forløb. Udgifter til behandling betales af amtskommunen, mens foranstaltninger af revalideringsmæssig art betales af kommunen. Hvis der i det enkelte tilfælde er tale om en kombination af behandling og revalidering, kan finansieringen deles mellem kommunen og amtskommunen. Revalidering er efter aktivlovens § 46, stk. 1, erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Efter aktivlovens § 47, stk. 2, kan en revalidering bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Der kan også være tale om uddannelsesmæssige foranstaltninger. Ankestyrelsen lagde til grund, at Center for Hjerneskade havde vurderet, at ansøgeren havde behov for fysisk træning af ansøgerens venstre side, kognitiv træning fortrinsvist med henblik på bedre overblik og evne til delt opmærksomhed, støttende psykoterapi til bearbejdning af såvel forløbet op til som følgerne af hjerneskaden. Der ville desuden være behov for afklaring af fremtiden erhvervsmæssigt. Ankestyrelsen fandt, at det beskrevne forløb umiddelbart havde til formål at forbedre ansøgerens helbredsmæssige forhold med henblik på senere at kunne påtage sig egentligt erhvervsrettede foranstaltninger som fx arbejdsprøvning. Ankestyrelsen fandt således ikke, at der i væsentlig grad var beskrevet foranstaltninger, som kunne betragtes som revalidering i aktivlovens forstand.