A-23-08

Ansøgeren søgte i september 2007 om hjælp til behandling for alkoholmisbrug (den såkaldte Minnesota-behandling) på en privat institution. Ansøgeren blev orienteret om, at der skulle bruges en redegørelse fra kommunens alkohol-rådgivning som grundlag for kommunens afgørelse om det ansøgte.

Ansøgeren ønskede dog ikke at henvende sig dertil, bl.a. på baggrund af tidligere erfaringer med alkohol-rådgivningen. Han begyndte behandlingen på den private institution dagen efter ansøgningen.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at ansøgningen ikke kunne imødekommes. Begrundelsen var, at der ikke forelå den nødvendige udredning af ansøgerens forhold.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at der ikke var dokumentation for, at mulighederne for behandling inden for det offentlige behandlingssystem var udtømt.

I klagen til Ankestyrelsen beskrev ansøgeren sit langvarige misbrug og talrige forgæves forsøg på behandling, herunder gennem kommunens alkohol-rådgivning. Han anførte endvidere, at han på ansøgningstidspunktet var så dårlig, at behandling nu havde været livsvigtig. Han havde desuden været overbevist om, at behandlingen på den private institution var den eneste mulighed, og behandlingen havde virket.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for hjælp efter aktivlovens § 82 til behandling for alkoholmisbrug uden for det offentlige behandlingssystem.