A-18-03

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 71 og § 74b, stk. 3

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 2000695-02

En kvinde på 42 år havde helbredsklager i form af smertetilstand i hofter og ryg efter en underlivsoperation i 1997 samt hypermobile led og hyppige influenzasymptomer. Hun var undersøgt af flere speciallæger og søgt behandlet på smerteklinik.

Lægeligt var det konkluderet, at der ikke var sammenhæng mellem kvindens klagebillede og de objektive fund. Hun fandtes ikke somatiserende, men snarere at have en lidt egenartet psyke. Hun ville have gavn af fysisk træning og prognosen fra god.

Ved arbejdsprøve havde hun kunnet præstere perfekt arbejde, men i langsomt tempo, svarende til ca. 50 %.

Efterfølgende havde kvinden været i arbejdspraktik 2 gange med henblik på fleksjob. Begge gange i 2 x 3 timer ugentlig. Prøveforløbene var tilrettelagt med stor hensyntagen til kvindens egen vurdering af hvad hun mente at kunne klare. Trods dette havde hun betydelig forsømmelse på grund af sygdom.

Ved partshøring den 8. august 2002 tilkendegav kommunen over for kvinden, at man vurderede, at hun ikke stod til rådighed for et fleksjob. Kommunen ville derfor træffe afgørelse om at hun ikke kunne visiteres til et fleksjob og at hun derfor heller ikke ville være berettiget til ledighedsydelse.

Kvinden svarede i samråd med sin faglige organisation, at hun havde fået det lidt bedre og gerne ville fortsætte i arbejdspraktik den 15. august 2002.

Kommunen vurderede ud fra kvindens hidtidige deltagelse i arbejdspraktik, at hun reelt ikke havde vilje til at stå til rådighed og traf den 20. august 2002 beslutning om, at hun ikke kunne visiteres til et fleksjob og derfor ikke var berettiget til ledighedsydelse.

Det fremgik af kommunens journalnotater, at der blev iværksat yderligere undersøgelser af kvindens helbredsforhold på det tidspunkt, hvor kommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob.

Kommunens afgørelse blev klaget til nævnet, der traf afgørelse om, at kvinden fortsat kunne anses for at være til rådighed og derfor var berettiget til at være visiteret til et fleksjob. Nævnet tiltrådte imidlertid kommunens afgørelse om ophør med ledighedsydelse.

Nævnets afgørelse blev påklaget af kvinden i samråd med hendes faglige organisation. Der blev udtrykt ønske om principiel behandling af spørgsmålet om kommunen kunne stoppe en arbejdsprøve på ledighedsydelse mod borgerens ønske, og derefter standse udbetaling af ledighedsydelse uden tilbud om anden aktivering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af afgørelsens korrekthed sammenholdt med praksis som udmeldt i SM A-38-02 og SM A-41-02.