A-15-02
Resume
Der var ikke ret til ledighedsydelse under 1 dags fravær fra fleksjob på grund af busstrejke. Lovændringen pr. 1. juli 2001, hvorefter der bl.a. var ret til ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kunne tilregnes den ansat...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 74, nr. 5
Sagsfremstilling
Ansøger var bevilget fleksjob fra den 15. juni 2001. Hun søgte den 25. september 2001 om ledighedsydelse for en arbejdsdag, hvor hun ikke kom på arbejde, da busserne ikke kørte på grund af strejke.
Ansøger fik afslag på ledighedsydelse af kommunen med den begrundelse, at ansøger selv traf beslutning om ikke at møde på arbejde den pågældende dag. Ansøger havde selv ansvaret for at komme til og fra arbejde.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på ledighedsydelse under fravær fra fleksjob, idet den mistede lønindtægt for den pågældende dag skyldtes, at ansøger ikke mødte frem på arbejde. Der var således tale om, at fraværet kunne tilregnes ansøger selv og ikke arbejdsgiveren.
Nævnet lagde vægt på, at lovgivningen på området kun giver mulighed for dækning af løntab i form af ledighedsydelse i tilfælde, hvor den mistede indtægt skyldes, at arbejdet indstilles på arbejdsgiverens foranledning.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgers eneste mulighed for transport var det offentlige transportmiddel i form af bus, som ikke kørte den dag på grund af strejke. Ansøgers økonomiske situation gjorde, at hun ikke havde råd til taxa, som ville beløbe sig til godt 300 kr. hver vej. Ansøger kunne ikke cykle 30 km på grund af sin gigtsygdom.
Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, om der var ret til ledighedsydelse under 1 dags fravær som følge af busstrejke.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-15-02 på retsinformation.dk →