Lov om erhvervsfremme § 20

Lovtekst – § 20

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1518 af 19.12.2018

Klager over afgørelser, som er truffet af den, som erhvervsministeren har bemyndiget hertil, efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør af dette kapitel kan kun indbringes for erhvervsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af akkrediteringsorganet, jf. § 16, eller en offentlig myndighed eller privat institution, der i medfør af § 7, stk. 3, varetager administrationen af de metrologiske regler, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Den, der har modtaget en afgørelse om afslag på eller kun delvis imødekommelse af en ansøgning om akkreditering eller en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse eller suspension af en meddelt akkreditering, kan anmode akkrediteringsorganet om at foretage en ny vurdering af sagen.

Stk. 4. Fører den fornyede behandling af sagen efter stk. 3 ikke til, at klageren fuldt ud får medhold, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Stk. 5. Klage efter stk. 2-4 skal være indgivet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 20". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel