Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) »§ 43.

Lovtekst – »§ 43.

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1727 af 28.12.2018

En virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af den skattepligtiges bolig omfattet af ligningslovens § 15 O eller § 15 Q, skal hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.

Stk. 2. En virksomhed, som for en skattepligtig formidler udleje af et aktiv omfattet af ligningslovens § 15 R, skal, uanset om udlejningen er erhvervsmæssig, hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.

Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden. Indberetningen efter stk. 1 skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer), skal der tillige oplyses om identiteten af den skattepligtige. Indberetning efter stk. 2 skal tillige indeholde oplysning om identifikation af den skattepligtige.

Stk. 4. Den, der har indgået en aftale om udlejning eller fremleje efter stk. 1 eller 2 med en virksomhed, skal give virksomheden oplysninger til identifikation af den pågældende bolig.

Stk. 5. Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetning af de oplysninger, som ville have været omfattet af indberetningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger til brug for identifikation af boliger omfatter af stk. 3 og 4.«

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2, og §§ 3 og 5 træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 3. Loven har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. §§ 3 og 5 har ikke virkning for indberetninger for kalenderåret 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. For indkomståret 2018 er det en betingelse for at kunne anvende bundfradraget på 36.500 kr. (2010-nivau) i ligningslovens § 15 O, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, at der sker indberetning af lejeindtægten efter skattekontrollovens § 11 G.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2018 og 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018 og 2019, der følger af denne lovs §§ 1 og 4.

Stk. 6. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomstårene 2018 og 2019, der foreligger henholdsvis pr. 1. maj 2020 og pr. 1. maj 2021.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "»§ 43.". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel