Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software, knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) § 2
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1472 af 11.12.2024
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1) § 8 B, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. . Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct. og for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivninger som nævnt i 1. pkt. kan for indkomståret 2026 foretages med et beløb svarende til 114 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2027 med et beløb svarende til 116 pct. af den afholdte udgift og fra og med indkomståret 2028 med et beløb svarende til 120 pct. af den afholdte udgift. Fradrag eller afskrivninger efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Fradrag eller afskrivning efter 3. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter på 793 mio. kr. (2010-niveau). Udgifter over loftet i 5. pkt. kan fra og med indkomståret 2026 fradrages med 110 pct. Begrænsningerne efter 4. og 5. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 4. og 5. pkt. Grundbeløbet i 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 2". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 2". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.