Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software, knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)

Lovtekst –

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1472 af 11.12.2024

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og senest ved § 36 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer. Fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan for indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct. og for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på henholdsvis 27 pct. af anskaffelsessummen for indkomståret 2020 og 25 pct. af anskaffelsessummen for indkomstårene 2021 og 2022. Fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan for indkomståret 2026 foretages med et beløb svarende til 114 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2027 med et beløb svarende til 116 pct. af anskaffelsessummen og fra og med indkomståret 2028 med et beløb svarende til 120 pct. af anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Fradrag efter 4. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 3. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter på 793 mio. kr. (2010-niveau). Udgifter over loftet i 6. pkt. kan fra og med indkomståret 2026 fradrages med 110 pct. Begrænsningerne efter 5. og 6. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 5. og 6. pkt. Grundbeløbet i 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel