§ 7. Bekendtgørelse om kompensationsydelse efter lov om social service
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1070
Følgende typer af kompensationsberettigende udgifter kan medtages, når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om borgerens dokumenterede kompensationsberettigende udgifter er på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til gennemsnitligt 2.000 kr. (2025-niveau) om måneden, jf. § 100, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service:
1) Kompensationsberettigende udgifter til kost- og diætpræparater.
2) Kompensationsberettigende udgifter til medicin.
3) Kompensationsberettigende udgifter til befordring og kompensationsberettigende udgifter til drift ved befordring i egen bil, herunder udgifter til vedligeholdelse og reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort og udligningsafgift for dieselbil.
4) Kompensationsberettigende udgifter til forhøjet husleje, herunder indskud.
5) Kompensationsberettigende udgifter til fritidsaktiviteter, herunder udgifter til deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter og udstyr hertil, ferier, sommerlejre, stævner m.v.
6) Kompensationsberettigende udgifter til handicaprelaterede kurser.
7) Kompensationsberettigende udgifter til beklædning.
8) Kompensationsberettigende udgifter til el, vand og varme.
9) Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til gennemsnitligt 1.250 kr. (2025-niveau) om måneden.
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: