Jordforureningsloven § 22

Lovtekst – § 22

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282 af 29.3.2017

Regionsrådet kan til gennemførelse af projekter anført på oversigten, jf. § 18, eller projekter, der skønnes nødvendige, jf. § 20, i særlige tilfælde indgå aftale om overtagelse af en ejendom, der er omfattet af projektet.

Stk. 2. Regionsrådet kan til gennemførelse af projekter anført på oversigten til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.

Stk. 3. Regionsrådet kan vederlagsfrit overdrage en ejendom, som regionsrådet har overtaget eller eksproprieret, til kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Regionsrådet kan til fordel for en almen vandforsyning, der vil gennemføre projekter med henblik på at sikre nuværende eller fremtidig vandindvinding, til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom. Dette gælder, uanset om de pågældende arealer indgår i oversigten, jf. § 18.

Stk. 5. Ved gennemførelse af en ekspropriation efter stk. 2 eller 4 finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 99-102 tilsvarende anvendelse, idet det dog er regionsrådet, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 22". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel
Jordforureningsloven § 22 | Forklaring med eksempler