Hundeloven § 10

Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.

Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager.

Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skal tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved dommen.

§ 10 i hundeloven fastslår, at hvis der rejses en straffesag for skadevoldende handlinger, som kan udløse erstatningsansvar efter § 8, skal den forurettede have mulighed for at fremsætte krav om erstatning under selve straffesagen. Det er vigtigt at bemærke, at domstolen skal tage stilling til erstatningskravet, uanset om den tiltalte idømmes straf eller ej. Dermed skal retten påkende et erstatningskrav, selvom der dømmes frifindelse for straf. Dommeren kan vælge at behandle erstatningsspørgsmålet enten før eller efter afgørelsen om straf. Men hvis kravet omhandler kompliceret materiel skade, kan dommeren beslutte, at erstatningskravet ikke kan behandles under straffesagen, hvis det ikke lykkes parterne at forlige sagen. Reglen sikrer, at ofre for hundeskader ikke skal ud i en separat civil sag, hvis forholdet allerede behandles strafferetligt. Dermed spares ressourcer og kompliceret dobbeltbehandling. Paragraffen lægger desuden pligt på forsikringsselskabet som part i erstatningsspørgsmålet, sikring af korrekt varsling af retsmøder samt omkostningsregler efter retsplejeloven.

Eksempler

• Bidt af hund – erstatning i straffesag

  En person bliver bidt af en hund. Ejeren tiltales for manglende tilsyn. Ofret rejser erstatningskrav under straffesagen, uanset om ejeren dømmes for forsømmelsen.

• Materiel skade – behandling udsættes

  En løs hund ødelægger en cykel. Erstatningskravet om den tekniske skade er kompliceret, så dommeren bestemmer, at spørgsmålet ikke behandles under straffesagen.

• Forsikring deltager automatisk

  En person får erstatning for et hundeangreb behandlet under en straffesag. Forsikringsselskabet bliver part i sagen og har mødepligt i retten.

• •Erstatning kan kun kræves, hvis tiltalte dømmes for straf.
• •Kun personskader kan behandles under straffesagen.
• •Forsikringsselskabet behøver ikke møde i retten.

• § 8

  Grundlaget for erstatningsansvar ved hundeskader.

• § 9

  Regler for civile sager om erstatning fra hundeansvarsforsikringer.