Hegnsloven § 1

Denne lov omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel.

§ 1 i denne lov fastlægger det grundlæggende skel mellem to typer hegn: fælleshegn og egne hegn. Fælleshegn er karakteriseret ved, at begge tilstødende ejendomme afgiver jord til hegnet, hvilket ofte indebærer fælles ansvar og omkostninger til opførsel og vedligehold. Egne hegn opstilles derimod udelukkende på én ejendom langs dens skel og indebærer et ensidigt ansvar for ejeren. Denne sondring er central i praksis, fordi den afgør, hvordan omkostninger, vedligeholdelse og retten til at opstille hegn fordeles mellem naboer. Historisk har reguleringen haft til formål at skabe klarhed i naborelationer og undgå konflikter om hegnsoprettelse og drift, et mønster der videreføres fortsat i nutidig ejendomsret.

Eksempler

• Opsætning af et fælles hegn

  To naboer beslutter at sætte et hegn på grænsen mellem deres ejendomme, hvor jorden til hegnet tages delvist fra begge ejendomme. Dette vil være et fælleshegn og dermed underlagt regler om fælles ansvar.

• Etablering af eget hegn langs skel

  En ejendomsejer opsætter et hegn på sin egen grund helt ind mod skellet uden at inddrage jord fra nabogrunden. Dette betegnes som et eget hegn, hvor kun ejeren har vedligeholdelsespligten.

• Renovering af et fælleshegn

  Begge ejere til et fælleshegn deler udgifterne til reparation, da hegnet står på grunde, hvor jord er afgivet fra begge sider, hvilket sikrer lige ansvar.

Ingen væsentlige lovforarbejder fundet.

• § 2 - Krav til etablering af hegn

  Omhandler nærmere regler for, hvordan hegn må opføres, hvilket supplerer definitionerne i § 1.

• § 5 - Vedligeholdelse af fælleshegn

  Regulerer vedligeholdelsespligten for fælleshegn, som er defineret i § 1.