Dette er ikke selve loven, men et folketingsdokument
Dette dokument er en del af lovens tilblivelsesproces i Folketinget og ikke den gældende lovtekst.
Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) § 36
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 201712L00068 af 26.10.2017
Datatilsynet kan bestemme, at ansøgninger om tilladelse efter denne lov og ændringer heri kan eller skal indgives på nærmere angiven måde.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgninger om tilladelser, og ændringer heri, i henhold til denne lov, herunder regler om gebyrets størrelse og om, at en tilladelse ikke meddeles, før betaling er sket.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr efter databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 4.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at henvendelser til Datatilsynet om databeskyttelsesforordningen og loven skal foregå digitalt. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om afvisning af henvendelser, der ikke indgives digitalt, og om undtagelser hertil. Justitsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 36". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 36". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.