§ 57 a. Folkeskoleloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1100
Parter bør vide, at §57a i folkeskoleloven formelt er ophævet.
Kort sagt
Parter bør vide, at §57a i folkeskoleloven formelt er ophævet. Det betyder ikke, at skoler, lærere eller forældre er uden pligter ved bekymring for et barns trivsel. Underretninger om mistrivsel eller...
Eksempler
Læreren observerer gentagen fravær og mistrivsel
En lærer ser, at en elev ofte mangler eller virker forsømt. Læreren dokumenterer observationerne og underretter kommunen efter Serviceloven §13. Kommunen vurderer sagen og inviterer til tværfaglig drøftelse i tråd med barnets-lovens vejledninger.
Koordineringsmøde mellem skole og socialforvaltning
Efter en underretning afholder kommunen et koordineringsmøde med skole, sundhedsplejerske og forældre. Mødet følger principperne i barnets-lovens delvejledninger (fx afsnit 27 og 38) for at lave en fælles indsatsplan.
Forælder søger hjælp til et barn med særlige behov
En forælder kontakter skolen om ekstra støtte. Skolen og kommunen koordinerer indsatsen; hvis der er bekymring om barnets omsorg, kan socialforvaltningen blive involveret efter Serviceloven, mens øvrig specialpædagogisk støtte følger folkeskolelovens øvrige bestemmelser og barnets-lovens vejledninger om tværfagligt samarbejde.
Almindelige misforståelser
- •At ophævelse af §57a betyder, at ingen regler gælder — i virkeligheden er relevante pligter overført til Serviceloven og barnets-lovens vejledninger.
- •At skolen altid skal informere forældrene før en underretning — undtagelser gælder hvis barnets sikkerhed kræver det.
- •At kommunens inddragelse automatisk betyder fjernelse af barnet — indsatsen kan også være støtteordninger og tværfaglige tiltag.
Almindelige spørgsmål
Betyr ophævelsen af §57a, at skolen ikke længere skal gøre noget ved bekymringer?
Nej. Ophævelse af §57a ændrer ikke pligten til at handle ved bekymring. Underretningspligten og samarbejdet om børn foregår efter Serviceloven (fx §13 om underretning) og efter de detaljerede vejledninger i barnets-loven. Skoler skal stadig dokumentere og underrette relevante myndigheder.
Hvornår skal skolen underrette kommunen?
Når der er begrundet mistanke om, at et barn mistrives eller udsættes for omsorgssvigt. Underretning sker efter Serviceloven §13. Hvis situationen er akut, kontaktes kommunen straks, evt. politiet i alvorlige tilfælde. Barnets-lovens vejledninger beskriver, hvordan underretninger og efterfølgende sagsforløb bør koordineres.
Bliver forældrene altid informeret før kommunen kontaktes?
Ikke altid. Som hovedregel bør skolen tale med forældrene, men hvis forhåndsorientering vil forværre situationen eller udgøre en risiko for barnet, kan underretning ske uden forudgående besked. Dette følger af hensynet til barnets sikkerhed og er behandlet i Serviceloven og barnets-lovens vejledninger.
Hvad kan forældre gøre, hvis de er uenige med kommunens afgørelse?
Forældre kan anmode om aktindsigt i sagens dokumenter, bede om yderligere forklarende møder og klage over afgørelser. Klageveje omfatter kommunen og i sidste instans Ankestyrelsen for afgørelser efter Serviceloven. Barnets-lovens vejledninger kan bruges til at forstå anbefalet praksis i sagsbehandlingen.
AI-forklaring genereret af gpt-5-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: