§ 49. Folkeskoleloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1100
Paragraffen fastslår, at udgifter til folkeskolens undervisning — herunder specialundervisning, specialpædagogisk bistand, sygeundervisning og befordring — påhviler kommunerne, medmindre andet følger af lovgivning.
Kort sagt
Paragraffen fastslår, at udgifter til folkeskolens undervisning — herunder specialundervisning, specialpædagogisk bistand, sygeundervisning og befordring — påhviler kommunerne, medmindre andet følger ...
Eksempler
Barn anbragt i anden kommune modtager specialundervisning
Et barn bor i Kommune A men er anbragt i en plejefamilie i Kommune B og får specialtilbud i Kommune B. Ministerens regler og kommunernes aftaler afgør, om Kommune A eller B betaler for undervisningen og befordring.
Elev kører med kommunal skolebus til specialskole
En elev har krav på befordring efter § 26, stk. 3. Udgiften til transport dækkes af kommunen, medmindre der er særlig lovhjemmel, som pålægger staten eller anden instans at betale.
Sygeundervisning under hospitalsophold
Et barn modtager sygeundervisning efter § 23, stk. 2 under indlæggelse. Udgiften til selve undervisningen påhviler kommunen, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Almindelige misforståelser
- •At forældre automatisk skal betale for specialundervisning eller befordring — udgifterne påhviler kommunen.
- •At den kommune, hvor barnet rent fysisk går i skole, altid betaler — ministerens regler og kommunale aftaler kan ændre betalingsansvaret.
- •At skolen eller læreren må afkræve betaling for tilbud, som er omfattet af § 49.
Almindelige spørgsmål
Skal forældre betale for specialundervisning eller befordring?
Nej. Ifølge § 49 påhviler sådanne udgifter kommunerne. Forældre skal som udgangspunkt ikke betale direkte, medmindre anden lovgivning eksplicit hjemler det.
Hvilken kommune betaler, hvis barnet bor i én kommune men går i skole i en anden?
§ 49, stk. 2 giver Børne- og Undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler for, hvilken kommune der endeligt bærer udgiften. I praksis reguleres det gennem ministerielle regler og kommunale aftaler — kontakt kommunerne for konkret afklaring.
Hvad gør jeg, hvis kommunerne ikke er enige om betalingsansvar?
Søg først dialog mellem de relevante forvaltninger (hjemme- og modtagerkommune). Henvis til folkeskolelovens § 49 og de relevante vejledninger i barnets lov. Hvis uenighed fortsætter, kan sagen indbringes for ministeriet eller relevante klageinstanser afhængigt af situationen.
Gælder § 49 også ved anbringelser efter barnets lov?
Ja. Vejledninger til barnets lov (fx delvejledningerne nævnt i §§ 95, 110, 112, 114 og 217) indeholder praktisk vejledning om placering, samarbejde og omkostningsfordeling ved anbringelser, som supplerer folkeskolelovens bestemmelser om betalingsansvar.
AI-forklaring genereret af gpt-5-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: