Færdselsloven § 1
Billedgenerering afventer: A clear, professional depiction of various road users – cars, bicycles, pedestrians – on a typical Danish street, illustrating traffic regulations and common road use in Danish context.
Paragraf 1 fastlægger lovens anvendelsesområde – den gælder for al færdsel på veje, der bruges til almindelig trafik af en eller flere færdselsarter, medmindre andet er konkret fastsat.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 168 af 18.2.2023
Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
Paragraf 1 fastlægger lovens anvendelsesområde – den gælder for al færdsel på veje, der bruges til almindelig trafik af en eller flere færdselsarter, medmindre andet er konkret fastsat. Dette skaber en bred, almen ramme, der sikrer, at loven regulerer den daglige færden på offentlige og private veje, som regelmæssigt påvirkes af trafik. Formuleringen åbner samtidig mulighed for afgrænsning, hvis særlige forhold taler herfor, hvilket man ser i kapitlerne om afmærkning (§ 95) og lokal regulering (§ 92). Den brede definition gør loven fleksibel, men også lidt diffus – den præciserer ikke, hvad almindelig færdsel præcist omfatter, hvilket kan give anledning til tvivl i mere usædvanlige eller specialiserede sammenhænge, fx ved forsøg med selvkørende køretøjer (§§ 92f-92p). Bankenafstand og trafikarter kan fremover med fordel præciseres mere stringent for at undgå unødige juridiske uklarheder, især i takt med teknologiudvikling og nye trafikformer.
Eksempler
Trafik på offentlig vej
En motorist kører på en offentlig vej, der bruges af biler, cyklister og gående; færdselsloven gælder som udgangspunkt for alle disse færdselsarter.
Brug af privat fællesvej
En privat fællesvej, som bruges dagligt af beboere til passage med bil og cykel, omfattes af færdselsloven, medmindre der er truffet særlige afgørelser, jf. §§ 92 og 97.
Afgrænsning ved særlig regulering
I forbindelse med forsøg med selvkørende køretøjer på udvalgte vejstrækninger ydes tilladelse til dispensation fra sædvanlige færdselsregler, jf. §§ 92g-92p, hvilket udgør det undtagne andet i paragraffen.
- •Paragraffen gælder kun for motoriseret trafik, men § 1 inkluderer alle færdselsarter på vej.
- •Loven gælder altid, uanset vejtype – men den kan fraviges eller suppleres af særlige bestemmelser for private veje eller afmærkning.
- •Der findes ikke undtagelser til loven, selvom § 1 tydeligt åbner mulighed for særregulering i særlige tilfælde.
Hvad forstås ved 'almindelig færdsel' i § 1?
'Almindelig færdsel' dækker den almindelige brug af vejarealer til transport eller bevægelse for alle type trafikanter, herunder motoriserede og ikke-motoriserede. Loven definerer ikke udtømmende begrebet, men princippet er, at færdslen sker i dagligdags trafik, hvilket er præciseret i kapitel 2 og 3 og konkret i afmærknings- og reguleringsbestemmelser (§§ 92, 95).
Gælder loven også på private veje?
Ja, hvis private veje bruges som en del af almindelig færdsel, fx private fællesveje jf. §§ 92 og 97, men med mulighed for særregler og godkendelser relateret til afmærkning eller regulering.
Kan der være undtagelser til lovens anvendelse?
Ja, loven gælder hvor intet andet er bestemt. Undtagelser indføres for eksempel i forbindelse med særlige forsøg (selvkørende køretøjer), vejarbejde eller lokal trafiksanering, hvor transportministeren kan fastsætte afvigelser (§ 40 og § 92d).
Hvordan spiller § 1 sammen med regler om særlige færdselsarter?
§ 1 opretholder lovens generelle anvendelsesområde, men det forhindrer ikke særregler for særlige færdselsarter som cyklister, knallertkørere eller letbaner, hvor specifikke paragraffer regulerer særlige forhold (fx kapitel 7, 8, 9, og § 52b).
Velkommen til din færdselslovsassistent!
Velkommen til din færdselslovsassistent!