Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 27
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 743 af 16.7.2009
Jobcenteret kan iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.
Stk. 2. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.
Stk. 3. Personer, der er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, har pligt til at møde til særlige aktiviteter på eller arrangeret af jobcenteret, hvis jobcenteret indkalder vedkommende skriftligt og personligt.
Stk. 4. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for muligheden for støtte til befordringsgodtgørelse efter stk. 2, i forbindelse med jobsøgning.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 27". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 27". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.