Barnets lov § 109
Billedgenerering afventer: Create an image representing a collaborative planning meeting with a young person, their parents, and social workers in a Danish context, focusing on youth development and transition to adulthood.
§ 109 fastslår, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov samt de konkrete forhold i sagen.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 282
Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 32, stk. 3. De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov og overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse. Kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene i formuleringen af målene.
Stk. 2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge.
Stk. 3. Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. § 91, hvis der er udarbejdet en sådan. Er der foretaget en afdækning eller undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 19 eller 20, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf.
Stk. 4. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal ungeplanen tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes for familien, i forbindelse med at den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter den unges hjemgivelse.
Stk. 5. Når en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33 og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108 eller en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af ungeplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.
§ 109 fastslår, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov samt de konkrete forhold i sagen. Denne bestemmelse understreger vigtigheden af individuel tilpasning og involvering af både den unge selv og forældrene i planlægningen af støtten. Planen skal indeholde tydelige, målbare mål for trivsel og udvikling, som er i overensstemmelse med formålet med den støtte, der er iværksat efter § 32, stk. 3, og fokusere på den vanskelige overgang til voksenlivet, herunder uddannelse og beskæftigelse. Selvom loven vægter den unges perspektiv, ligger en stor del af ansvaret hos kommunen for at sikre reelt meningsfuld inddragelse og passende målsætning. En slyngel i lovens formulering ligger i den ofte komplekse rollefordeling mellem unge, forældre og myndighed. Praktisk kan dette give anledning til konflikter om, hvilke ønsker der prioriteres, især når der er divergerende vurderinger af den unges behov. Loven forventer også, at kommunalbestyrelsen sikrer, at planen afspejler en helhedsorienteret indsats, hvilket ikke altid er praktisk meningsfuldt eller nemt at opnå. Overgangen til voksenlivet kan også svinge meget mellem unge med vidt forskellige forudsætninger, hvilket stiller store krav til kommunernes ressourcer og ekspertise. Bestemmelsen har stærke rødder i FN's børnekonvention og Danmarks forpligtelser til at sikre børns ret til deltagelse, men lovens tekst kunne med fordel præciseres for at undgå uklarheder om håndteringen af uenighed mellem parterne.
Eksempler
Inddragelse af ung med særlige behov
En kommune udarbejder en ungeplan for en ung med psykiske udfordringer, hvor den unges ønsker til beskæftigelse og fritidsaktiviteter aktivt inddrages og vægtes højt i målene for planen.
Samarbejde mellem ung, forældre og kommune
I et tilfælde med en ung, der ønsker at fortsætte på en særlig ungdomsuddannelse, koordinerer kommunen med forældrene for at sikre klare mål for uddannelsesforløbet og passende støttearrangementer.
Konflikt ved uenighed om støtteplan
Kommunen udarbejder en ungeplan, selvom forældrene og den unge har modstridende syn på, hvilke mål der er realistiske, og kommunen skal facilitere en balance mellem disse hensyn for at fremme planens implementering.
- •At ungeplanen alene handler om uddannelse og beskæftigelse – selvom overgangen til voksenlivet er central, skal planen indeholde bredere mål for trivsel og udvikling.
- •At kommunen kan fastlægge planen uden den unges eller forældrenes involvering – loven kræver både inddragelse og hensyntagen til den unges ønsker.
- •At målfastsættelse i ungeplanen er statiske og ikke kan ændres – planen skal løbende revideres i takt med den unges udvikling og behov.
Hvem skal inddrages i udarbejdelsen af ungeplanen?
Paragraffen kræver, at både den unge og forældrene inddrages i formuleringen af mål for planen, men graden af inddragelse kan variere afhængigt af den unges alder og modenhed. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at denne proces foregår hensigtsmæssigt.
Kan ungeplanen fastsættes uden den unges samtykke?
Ungeplanen bør så vidt muligt udarbejdes med den unges samtykke, men loven tillader ikke direkte, at planen må træffes uden den unges involvering. I tilfælde hvor samarbejde vanskeliggøres, bør kommunen søge professionel vejledning for at sikre barnets eller den unges tarv.
Hvordan følges op på mål i ungeplanen?
Ifølge § 95 og § 96 skal kommunalbestyrelsen løbende følge op på indsatsens effekt og justere planen efter behov i samråd med den unge og forældrene, for at sikre at mål for trivsel og udvikling nås.
Velkommen til vejledning om § 109 ungeplan
Velkommen til vejledning om § 109 ungeplan