Barnets lov § 95

Kommunalbestyrelsen skal løbende følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling eller de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 i denne lov eller et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

1) Når afdækningen eller undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets eller den unges behov efter §§ 19, 20, 25 eller 26 er afsluttet.

2) 3 måneder efter iværksættelse af indsatsen.

Stk. 2. Opfølgningen efter stk. 1 skal første gang finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter:

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet eller den unge og forældrene.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den løbende opfølgning vurdere, om indsatsen skal justeres, eller om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19, 20, 25 eller 26. Kommunalbestyrelsen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. § 91 i denne lov, eller ungeplanen, jf. § 108 i denne lov, eller revidere relevante dele af den helhedsorienterede plan, jf. § 110 i denne lov, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 5. Vurderingen, jf. stk. 4, skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end dem, der fremgår af planen, jf. §§ 92, 109 eller 110 i denne lov eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante. I givet fald skal disse forhold indgå i en revideret barnets plan, ungeplan, den helhedsorienterede plan eller det reviderede forbedringsforløb.

Stk. 6. Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

§ 95 pålægger kommunalbestyrelsen en kontinuerlig opfølgning på børn og unges trivsel og udvikling, når der er iværksat en indsats efter visse bestemmelser i barnets lov eller forbedringsforløb efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Dette sikrer, at støtten justeres i takt med barnets behov og situation, og understreger lovens hensigt om at yde individuelt tilpasset støtte over tid. Opfølgningen skal foregå tidligt og planlagt, ofte senest tre måneder efter indsatsens start eller afslutning af en afdækning, og skal inddrage barnets og familiens perspektiv. Vanskeligheden ligger i, at loven overlader en betydelig skønsmargin til kommunen i vurderingen af opfølgningens karakter og omfang. Ankestyrelsens principafgørelser (f.eks. 18-18 og 104-19) understreger nødvendigheden af sammenhængende og helhedsorienteret indsats, men kommuners ressourcer og prioriteringer kan variere. Desuden skal barnets plan og ungeplan jævnligt revideres, hvilket igen forudsætter god koordinering mellem aktørerne. Der er en iboende risiko for, at opfølgningen bliver formalistisk, hvis den ikke implementeres med reel indsigt og koordineret indsats. § 95 sætter derfor rammen for nødvendig systematik, men udfordringen er at sikre praksis, der ikke blot er proforma men reelt understøtter barnets bedste.

Eksempler

• Opfølgning efter anbringelse uden for hjemmet

  Efter en anbringelse træffer kommunalbestyrelsen beslutning om opfølgning på barnets trivsel inden for 3 måneder, jf. § 95, stk. 2, og vurderer behovet for justering af støtte eller yderligere undersøgelse. Ankestyrelsens principafgørelse 18-18 har præciseret, at opfølgning bør være både personlig og helhedsorienteret.

• Revision af ungeplan i støttesag

  Når en ung modtager støtte efter §§ 114-116, revideres ungeplanen i samarbejde med den unge og kommunen som led i opfølgningen efter § 95, for at sikre, at støtteindsatsen forbliver relevant i forhold til den unges udvikling og behov.

• Sagsbehandling ved forbedringsforløb

  Kommunalbestyrelsen sikrer ved sager efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at opfølgningen koordineres med indsatsen efter barnets lov, så barnet eller den unge modtager en samlet vurdering og tilpasset støtte omkring sin udvikling og trivsel.

• •Opfølgningen efter § 95 er en formalitet uden reel betydning – i praksis er den afgørende for at tilpasse indsatsen.
• •Kommunen er kun forpligtet til at følge op én gang – loven kræver løbende og systematisk opfølgning.
• •Opfølgning må kun ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaver – loven fastslår, at opfølgning så vidt muligt sker sammen med barn, ung og forældre, men kan være uden samtykke i visse situationer.