Barnets lov § 75

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Paragraf 75 fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Praktisk sikrer bestemmelsen, at forældrene ikke står isoleret, men får støtte til at navigere i den sociale indsats og lovgivning, som ofte kan være kompleks og afgørende for barnets trivsel. Støttepersonen fungerer som en hjælpende og rådgivende aktør, der kan afhjælpe forældrenes usikkerhed og medvirke til en mere sammenhængende indsats. Selv om paragrafen pålægger denne pligt klart, kan der opstå udfordringer i praksis ved valg og ressourcetildeling. Ankestyrelsens praksis (fx principafgørelse 94-17) påpeger nødvendigheden af hurtig og konkret sagsbehandling ved foreløbige afgørelser, hvilket også inkluderer inddragelsen af støttepersoner. Loven afspejler et erkendt behov for støtte til forældrene, men kunne styrkes ved klare retningslinjer for, hvordan og hvornår støttepersonen skal involveres, således at det ikke blot bliver et bureaukratisk krav uden reel effekt. Kommunikation mellem støtteperson, forældre og myndigheder bør være mere formaliseret for bedre at sikre barnets tarv.

Eksempler

• Tilbud om støtte ved akut anbringelse

  Ved en akut anbringelse uden samtykke efter § 47 tilbydes forældremyndighedsindehaveren en støtteperson for at fastholde kontakten og understøtte samarbejdet om barnets behov.

• Støtte til forældre under frivillig anbringelse

  Når en anbringelse sker med samtykke efter § 46, kan kommunen træffe afgørelse om en støtteperson, som rådgiver og hjælper forældrene i at håndtere anbringelsen og samarbejdet med tilbuddet.

• Inddragelse i genbehandling af anbringelse

  Ved genbehandling af en permanent anbringelse efter § 67 skal støttepersonen kunne bistå forældremyndighedsindehaveren med at forstå og følge processen.

• •At støttepersonen alene er en advokat eller juridisk repræsentant, mens det ofte er en rådgiver med socialfaglig baggrund.
• •At tilbud om støtteperson kun gælder ved anbringelse uden samtykke, men paragrafen omfatter også frivillige anbringelser efter § 46.
• •At støttepersonen automatisk har beslutningskompetence, mens rollen primært er rådgivende for forældremyndighedsindehaveren.