Barnets lov § 70

Vurderer kommunalbestyrelsen, at adoption af et barn eller en ung vil være bedst for barnet eller den unge, at barnets eller den unges forældre ikke vil give samtykke til adoptionen efter § 7 i adoptionsloven, og at adoptionen vil kunne gennemføres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, skal kommunalbestyrelsen indstille til børne- og ungeudvalget, at barnet eller den unge adopteres.

1) Undersøgelsen, jf. §§ 20 eller 26 i denne lov, eller den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

2) Barnets plan, jf. § 91 i denne lov, ungeplanen, jf. § 108 i denne lov, eller forbedringsforløbet, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis en sådan er udarbejdet.

3) En redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven er opfyldt.

4) Oplysninger om barnets eller den unges holdning til den påtænkte adoption, jf. § 6, stk. 1 og 3, i adoptionsloven.

5) En redegørelse for kommunalbestyrelsens arbejde med og overvejelser om at hjemgive barnet eller den unge.

Stk. 2. En indstilling efter stk. 1 skal navnlig indeholde følgende:

Stk. 3. En indstilling om adoption i medfør af § 9, stk. 3 eller 4, i adoptionsloven skal endvidere indeholde en redegørelse for, at betingelserne i § 47, stk. 1 og 2, for anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet er opfyldt.

§ 70 fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at indstille til børne- og ungeudvalget, når adoption vurderes som den bedste løsning for et barn eller en ung, og forældrene nægter samtykke. Paragraffen kræver, at adoptionen kan gennemføres i henhold til adoptionslovens regler, særligt § 9, stk. 2-4, som omhandler adoption uden forældresamtykke. Praktisk betyder det, at kommunalbestyrelsen skal foretage en grundig vurdering af barnets tarv, herunder undersøgelse af barnets forhold, barnets eller den unges plan og en redegørelse for forældrenes manglende samtykke. Ankestyrelsens principafgørelse O-21-99 illustrerer, at der ikke sættes aldersmæssige eller strafmæssige begrænsninger for adoption uden samtykke, så længe materielle betingelser er opfyldt. Paragraffen afspejler statens rolle som værge for barnets tarv, men den kan opleves som et indgreb i forældreautoriteten. Lovens tekst og praksis kunne med fordel tydeliggøre balancen mellem barnets tarv og forældres rettigheder for at sikre både retssikkerhed og barnets beskyttelse mest effektivt.

Eksempler

• Adoption uden forældresamtykke

  Kommunalbestyrelsen vurderer, at barnets behov bedst tilgodeses gennem adoption, selvom forældrene ikke samtykker. Der udarbejdes omfattende sagsmateriale, som indstilles til børne- og ungeudvalget.

• Vurdering af barnets holdning

  Ved indstilling til adoption indgår barnets eller den unges opfattelse og plan, jf. paragrafens krav om oplysninger om barnets holdning til adoptionen.

• Betalingspligt ved forvaringssag

  Ankestyrelsens afgørelse O-21-99 viser, at adoption uden samtykke også kan finde sted, selv om barnet er under særlig behandling eller straf, så længe lovens krav opfyldes.

• •At forældres samtykke altid er nødvendigt for adoption – loven åbner for adoption uden samtykke i særlige tilfælde.
• •At barnets alder hindrer adoption uden samtykke – loven gør ingen aldersbegrænsning på dette punkt.
• •At adoption uden samtykke sker automatisk, når kommunalbestyrelsen indstiller det – den endelige afgørelse træffes af børne- og ungeudvalget.