Barnets lov § 214

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, kan underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der opholder sig i Grønland eller på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut regler om visitation, betaling, refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg og besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske myndigheder eller som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne, af en grønlandsk ret, af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, eller af Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Grønland får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne.

Stk. 4. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 10, finder ikke anvendelse for afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov, der er truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

§ 214 fastslår, at barnets lov ikke er gældende på Færøerne og i Grønland, hvilket betyder, at disse områder opererer under egne regler for sociale foranstaltninger vedrørende børn og unge. Denne undtagelse er almindelig i dansk lovgivning, hvor rigsfællesskabets særlige forhold skal respekteres. Paragraffen præciserer desuden, at sociale myndigheder dér kan underrettes om bekymringer vedrørende børn og unge. Social- og boligministeren kan efter aftale med de lokale myndigheder fastsætte regler om samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne, herunder visitations- og betalingsordninger. Det er pragmatisk, men også et politi- og retssikkerhedsmæssigt indgreb, at uenigheder mellem myndigheder skal afgøres af Ankestyrelsen. Loven undlader dog at præcisere, hvordan det juridiske samspil fungerer i praksis, hvilket kan skabe uklarhed for håndteringen af sager med berøring til rigsfællesskabet.

Eksempler

• Undtagelse for sager på Færøerne

  En familieværge ansøger om støtte til et barn bosat i Færøerne, men kommunen henviser til, at barnets lov ikke gælder der, og sagen behandles efter færøsk lovgivning.

• Samarbejde ved sager med tilknytning til Grønland

  Et barn med tilknytning til både Danmark og Grønland har behov for støtte. Kommunerne koordinerer efter aftaler fastsat af social- og boligministeren og grønlandske myndigheder.

• Ankestyrelsens kompetence ved uenighed

  Hvis grønlandske og danske sociale myndigheder er uenige om ansvarsfordelingen i en børnesag, kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om forpligtelserne.

• •Paragraffen betyder, at børn i Færøerne og Grønland ikke har rettigheder – det er ikke korrekt; de har egne, men tilsvarende sæt regler.
• •Man tror, at danske sociale myndigheder altid har kompetence over børn i alle rigets områder, men § 214 tydeliggør, at kompetencen er begrænset uden for Danmark.
• •At Ankestyrelsen ikke har nogen rolle i sager med tilknytning til Grønland og Færøerne; faktisk kan Ankestyrelsen afgøre tvister mellem myndigheder i disse områder.